Gode familierejser uden stress kan være svære at finde frem til. Det er nærmest umuligt. Men en velplanlagt bilrejse kan faktisk give meget af det børnefamilierne søger. For en bilferie, som inkluderer flere varierede stop og overnatninger undervejs, kan tilfredsstille alle, så der i det mindste er et smil fra hver undervejs.
“Hvornår er vi der?” – du undgår det nok ikke
Først og fremmest, en bilferie kræver selvfølgelig længere køreture. Du kan naturligvis selv bestemme, hvor langt der skal være imellem hvert stop eller overnatning, og dermed spare et par, “hvornår er vi der?”, spørgsmål. Men du kommer nok ikke til at undgå dem helt. Forbered dig på dette spørgsmål, og prøv måske at finde nogle kreative svar, og eventuelt nogle kreative måder børnene på bagsædet selv kan holde styr på tiden, hvis de ikke kan klokken endnu. Et eksempel kunne være at tape tal på deres rude, for hver time køreturen varer, og så bede børnene om at tage et tal væk, hver gang der er gået en time. Find eventuelt selv på andre sjove løsninger og varier dem undervejs.
Husk underholdningen til bagsædet
Sørg for at bagsædet har rigeligt med underholdning. Selv hvis det ikke er tilladt i jeres familie endnu, så kan det rådes at lade dem bruge en skærm. I hvert fald for jeres egen skyld. For skal der mange timers køretur til, så vil et utilfreds bagsæde være ulideligt i længden. Her er skærmen som regel en sikker løsning. Ellers handler det igen om at være kreativ. Der er en masse lege man kan have sammen i bilen. Nummerpladelege, tyve spørgsmål osv. Det kræver selvfølgelig at børnene har alderen til legene. Husk mange pauser undervejs, det er altid anbefalelsesværdigt. Og her kan man eventuelt undersøge på forhånd, hvilke rastepladser på en eventuel motorvej har bedst underholdning. De fleste har en legeplads, som er god til alle aldre.
Overvej en tagboks
Bilen skal pakkes godt til sådan en tur. Det kan være klaustrofobisk nok at sidde fire mennesker inde i en bil, det skal ikke gøres værre ved, at midtersædet også skal bruges til oppakning. Overvej eventuelt en tagboks for at skabe bedre plads inde i bilen. Hvis ikke det er muligt med jeres bil, så kan et godt råd være at smide større tekstiler som dyner i en plastikpose, og så suge luften ud med en støvsuger. Det kan nemlig spare utroligt meget plads.